lørdag den 5. maj 2012

Bye bye Key West

Hej Villads.
Så er vi kommet til baconLevel. Idag har været en varm og solfyldt dag. Trods masser af faktor 30 solcreme og overskyet de 2 timer vi var på stranden, ligner din familie nu 4 eksemplarer af den dejlige export vare Danish bacon. Rigmor og Rune er selvfølgelig hårdest ramt. Så nu har jeg været i Kmart og købe faktor 50 sunblokker og kølende aloe vera gele.

Vi er på vej ind til fastlandet fra Key West. Pigerne sidder på bagsædet og synger. Vi har den lange lige 2 timers Tour foran os. Vores plan er at sove i Florida City, og så køre videre til Naples via Miami imorgen.

Dagen idag er blevet brugt til Tour i Key West Down town turist fælde. Plus et par timer i Fort Zachary Tayler State Park. Et lukket betalings område med strand og et fort fra 1847. Ved fortet så vi nogle en halv meter lange Leguaner, som bare gik rundt på stierne. Vi fik taget nogle rigtig fine billeder af dem. Dagens ord har faktisk været - uventede dyrearter på uventede steder. Ude på spidsen af Key West gik der små høns frit rundt. Først hørte vi en hane gale, og pludselig vrimlede det med haner, høner og små kyllinger. Hvilket fik os til at huske på, at der måske er små kyllinger, når vi kommer hjem.

Man kan godt komme til at savne sin have lidt, når man ser alle de fine og anderledes blomster og planter der er her. F.eks. blomstrer hawaii blomster lige nu. Der er alle nuancer fra gul over pink og rød til lilla. Et sted så vi dem brugt som hæk, det var bare så flot. Det kunne jeg godt tænke mig, og går og leger med tanken om at gøre det med syrisk rose derhjemme.

Klokken er nu 8 om aftenen og solen er lige gået ned. Rigmor har siddet i bilen og taget billeder af det ud af vinduet. Når man kigger den anden vej er der smukt blåt vand, smuk blå himmel og fuldmåne.

kh Alex

Ingen kommentarer:

Send en kommentar